Jens Chr. Larsen

CEO i Jens Christian Larsen ApS

”Dorthes helt klare styrke er, at hun kender medarbejderne og har styr på sin målgruppe. Som leder har hun haft fingrene helt nede i driften, samtidig er hun er skarp analytiker. Hun er et powerhouse som kvinde i en mandsdomineret verden,” siger Jens Christian Larsen, der er CEO i Jens Christian Larsen ApS. Han og Dorthe Kjerulf er sparrings- og samarbejdspartnere og har arbejdet samme i mere end 10 år.

”Jeg mødte Dorthe, da jeg blev hyret ind som konsulent i Frederiksberg Kommune. Vi havde 40 mand på 2-dages internat med fokus på kompetenceudvikling og personlig kompetenceløft. Nogle af udfordringerne var trivsel og konflikthåndtering. Vi supplerede hinanden, og det blev starten til vores mangeårige samarbejde,” fortæller Jens Christian Larsen.

”Dorthe lytter meget og kommer ikke bare med færdige løsninger. Hun går i dybden og spørger interesseret ind til tingene og stiller fx spørgsmålet: ”Hvad nu hvis …”. Hun har en meget empatisk tilgang, og ved hvad hun taler om, for hun har selv en masse praktiske eksempler. Jeg sætter stor pris på Dorthe som sparrings- og samarbejdspartner,” understreger Jens Christian Larsen.